There were only two Americans stopp

There were only two Americans stopping at the hotel. They did not know any of the people they passed on
the stairs on their way to and from their room. Their room was on the second floor facing the sea. It also faced
the public garden and the war monument. There were big palms and green benches in the public garden.
In the good weather there was always an artist with his easel. Artists liked the way the palms grew and the
bright colors of the hotels facing the gardens and the sea.
Italians came from a long way off to look up at the war monument. It was made of bronze and glistened in
the rain. It was raining. The rain dripped from the palm trees. Water stood in pools on the gravel paths. The sea
broke in a long line in the rain and slipped back down the beach to come up and break again in a long line in the
rain. The motor cars were gone from the square by the war monument. Across the square in the doorway of the
café a waiter stood looking out at the empty square.
The American wife stood at the window looking out. Outside right under their window a cat was crouched
under one of the dripping green tables. The cat was trying to make herself so compact that she would not be
dripped on.
‘I’m going down and get that kitty,’ the American wife said.
‘I’ll do it,’ her husband offered from the bed.
‘No, I’ll get it. The poor kitty out trying to keep dry under a table.’
The husband went on reading, lying propped up with the two pillows at the foot of the bed.
‘Don’t get wet,’ he said.
The wife went downstairs and the hotel owner stood up and bowed to her as she passed the office. His desk
was at the far end of the office. He was an old man and very tall.
‘Il piove,1
’the wife said. She liked the hotel-keeper.
‘Si, Si, Signora, brutto tempo2
. It is very bad weather.’
He stood behind his desk in the far end of the dim room. The wife liked him. She liked the deadly serious
way he received any complaints. She liked his dignity. She liked the way he wanted to serve her. She liked the
way he felt about being a hotel-keeper. She liked his old, heavy face and big hands.
Liking him she opened the door and looked out. It was raining harder. A man in a rubber cape was crossing
the empty square to the café. The cat would be around to the right. Perhaps she could go along under the eaves.
As she stood in the doorway an umbrella opened behind her. It was the maid who looked after their room.
‘You must not get wet,’ she smiled, speaking Italian. Of course, the hotel-keeper had sent her.
With the maid holding the umbrella over her, she walked along the gravel path until she was under their
window. The table was there, washed bright green in the rain, but the cat was gone. She was suddenly
disappointed. The maid looked up at her.
‘Ha perduto qualque cosa, Signora?’3
‘There was a cat,’ said the American girl.
‘A cat?’
‘Si, il gatto.’
‘A cat?’ the maid laughed. ‘A cat in the rain?’
‘Yes, –’ she said, ‘under the table.’ Then, ‘Oh, I wanted it so much. I wanted a kitty.’
When she talked English the maid’s face tightened.
‘Come, Signora,’ she said. ‘We must get back inside. You will be wet.’
‘I suppose so,’ said the American girl.

Results (Danish) 1:

Der var kun to amerikanere standser ved hotellet. De vidste ikke, nogen af de mennesker, de gik påtrappen på deres vej til og fra deres værelse. Deres værelse var på anden sal ud mod havet. Det står også forden offentlige have og krig monument. Der var store palmer og grønne bænke i den offentlige have.I det gode vejr var der altid en kunstner med sit staffeli. Kunstnere kunne godt lide den måde palms voksede og denlyse farver af de hoteller, der vender ud mod haven og havet.Italienerne kom fra langt ud at kigge på krig monument. Det var lavet af bronze og skinnede iregn. Det regnvejr. Regnen dryppede fra palmerne. Vandet stod i puljer på grus stier. Havetbrød i en lang linje i regnen og gled tilbage ned til stranden til at komme op og bryde igen i en lang kø i denregn. De biler var gået fra pladsen ved krig monument. Over pladsen i døren til denCafé tjener stod ser på den tomme plads.Den amerikanske kone stod ved vinduet ser ud. Uden for lige under deres vindue var en kat krøbunder en af tabellerne dryppende grøn. Katten var forsøger at gøre sig så kompakt, at hun ikke ville væredryppede på.«Jeg vil og få kitty,» sagde den amerikanske kone.«Jeg vil gøre det,» tilbudt hendes mand fra sengen.«Nej, jeg får det. Den fattige kitty ud forsøger at holde tørt under et bord.»Manden gik på læsning, liggende holdt oppe med de to puder ved foden af sengen.«Ikke bliver våd,» sagde han.Konen gik nedenunder og hotellets ejer stod op og bøjede sig for hende, da hun gik på kontoret. Hans skrivebordvar i den fjerneste ende af kontoret. Han var en gammel mand og meget høj.' Il piove, 1«konen sagde. Hun kunne lide hotel-keeper.' Si, Si, Signora, brutto tempo2. Det er meget dårligt vejr.»Han stod bag sit skrivebord i den fjerneste ende af dim-værelse. Konen kunne lide ham. Hun kunne godt lide den dødbringende alvorligemåde han modtaget nogen klager. Hun kunne godt lide hans værdighed. Hun kunne godt lide den måde, han ønskede at tjene hende. Hun kunne godt lide denmåde han følte om at være en hotel-keeper. Hun kunne godt lide hans gamle tunge ansigt og store hænder.Smag ham hun åbnede døren og kiggede ud. Det regnede hårdere. En mand i en gummi kappe passageden tomme plads til Cafe. Katten vil være omkring til højre. Måske kunne hun gå under tagskægget.Da hun stod i døren en paraply åbnet bag hende. Det var pigen der så efter deres værelse.«Du ikke skal blive våd,» smilede hun, taler italiensk. Selvfølgelig, havde hotel-keeper sendt hende.Med pigen holde paraplyen over hende, hun gik langs grus sti, indtil hun var deresvindue. Bordet var der, vasket lysegrønt i regnen, men katten var borte. Hun var pludseligskuffet. Pigen kiggede op på hende.' Ha perduto qualque cosa, Signora?' 3"Der var en kat," sagde den amerikanske pige.En kat?«Si, il gatto.»'En kat?' pigen lo. 'En kat i regnen?'«Ja,-"sagde hun, «under bordet.» Derefter, ' Åh, jeg ville have det så meget. Jeg ønskede en kitty.»Når hun talte engelsk strammet maid's ansigt.'Kom, Signora, «sagde hun. ' Vi skal komme tilbage indeni. Du bliver våd. "«Vel,» sagde den amerikanske pige.

Results (Danish) 2:

Der var kun to amerikanere stopper ved hotellet. De vidste ikke, nogen af de mennesker, de passerede på
trappen på vej til og fra deres værelse. Deres værelse var på anden sal ud mod havet. Det står også
den offentlige have og monumentet krigen. Der var store palmer og grønne bænke i den offentlige haven.
I det gode vejr var der altid en kunstner med sit staffeli. Kunstnere kunne lide den måde palmerne voksede og de
​​lyse farver af hotellerne står haven og havet.
Italienerne kom fra en lang vej ud for at se op på monumentet krig. Det var lavet af bronze og skinnede i
regnen. Det regnede. Regnen dryppede fra palmerne. Vand stod i puljer på grusstier. Havet
brød i en lang linje i regn og gled tilbage ned på stranden til at komme op og bryde igen i en lang linje i
regnvejr. De biler var væk fra pladsen ved monumentet krigen. Over pladsen i døråbningen af
caféen en tjeneren stod og så ud på den tomme firkant.
Den amerikanske kone stod ved vinduet, så ud. Uden ret under deres vindue en kat blev crouched
under en af de dryppende grønne borde. Katten var at forsøge at gøre sig så kompakt, at hun ikke ville blive
dryppes på.
"Jeg har tænkt mig ned og få det Kitty," den amerikanske kone sagde.
"Jeg gør det," hendes mand tilbydes fra sengen.
" Nej, jeg får det. Den stakkels killing ud forsøger at holde tørt under et bord.
«Manden gik på læsning, liggende skjules med de to puder ved foden af
sengen." Du må ikke blive våd, "sagde han.
Konen gik nedenunder og hotelejer stod op og bukkede for hende, da hun passerede kontoret. Hans skrivebord
var i den fjerneste ende af kontoret. Han var en gammel mand og meget høj.
'Il Piove,
1' sagde konen. Hun kunne godt lide hotellet-keeper.
"Si, Si, Signora, brutto
tempo2. Det er meget dårligt vejr.
"Han stod bag sit skrivebord i den fjerne ende af det dunkle rum. Konen kunne lide ham. Hun kunne godt lide den dødbringende alvorlige
måde, han modtaget nogen klager. Hun kunne godt lide hans værdighed. Hun kunne godt lide den måde, han ønskede at tjene hende. Hun kunne godt lide den
måde, han følte om at være en hotel-keeper. Hun kunne godt lide hans gamle, tunge ansigt og store hænder.
Smag ham, at hun åbnede døren og kiggede ud. Det regnede hårdere. En mand i en gummi kappe krydsede
den tomme firkant til caféen. Katten vil være omkring til højre. Måske hun kunne gå sammen under tagskægget.
Som hun stod i døren en paraply åbnet bag hende. Det var pigen, som kiggede efter deres værelse.
"Du skal ikke blive våd," smilede hun, taler italiensk. Selvfølgelig havde hotel-keeper sendt hende.
Med pigen holder paraply over hende, hun gik langs grus vej indtil hun var under deres
vindue. Tabellen var der, vasket lysegrønne i regnen, men katten var væk. Hun blev pludselig
skuffet. Pigen så op på hende.
«Ha Perduto qualque cosa, Signora?» 3
«Der var en kat," sagde den amerikanske pige.
"En kat?"
"Si, Il Gatto."
"En kat?" pigen lo. 'En kat i regnen?
"" Ja, - "sagde hun," under bordet ". Derefter 'Åh, jeg ville have det så meget. Jeg ønskede en kitty.
«Da hun talte engelsk pigen ansigt
strammet." Kom, Signora, "sagde hun. "Vi skal komme tilbage inde. Du vil være våd.
"" Jeg formoder det, "sagde den amerikanske pige.

Results (Danish) 3:

der var kun to amerikanere, stopper på hotellet.de vidste ikke, at nogen af de folk, de gik på trappen på deres vej til og fra deres værelse.deres værelse på anden sal for havet.det også over for offentligheden have
og krigen monument.der var store hænder og grønne bænke i offentligheden have.
i det gode vejr, der altid var en kunstner med hans staffeli.kunstnere kunne lide den måde, håndfladerne voksede og
lyse farver af hoteller i haver og havet.
italienerne kom fra en lang vej for at se på krigen monument.det var lavet af bronze og glistened i
regnen.det regnede.regnen dryppede fra træerne.vand stod i puljer på grus stier.havet.brød ind i en lang kø i regnen og gled ned til stranden til at komme op og nu igen i en lang række i
regn.den bil var væk fra pladsen ved krigen monument.over pladsen i døren i
caf - é tjener stod og så på den tomme plads.
amerikansk kone stod ved vinduet, ser ud.udenfor lige under deres vindue en kat var sammenkrøbet.i henhold til en af de drivende grønne tabeller.den prøvede at gøre sig selv så kompakt, at hun ikke ville være
dryppes på. "jeg går ned og få den kat, den amerikanske kone sagde." jeg vil gøre det, hendes mand tilbød fra sengen. "nej, jeg får det.den stakkels mis ville holde tør under et bord. "" den mand gik ud på at læse,ligger oppe med to puder for enden af sengen.
'ikke våd ", sagde han." de kone gik nedenunder og hotellets ejer stod op og bøjede sig for hende, som hun gav kontor.hans skrivebord
var i den anden ende af kontoret.han var en gammel mand og en meget høj. "jeg piove, 1 (herefter kone sagde.hun kunne lide hotellet vogter.
'si, si, signora, din forbandede tempo2
.det er meget dårligt vejr. ')han stod bag skrivebordet i den anden ende af dunkelt værelse.min kone kunne lide ham.hun kunne godt lide alvorligt. han modtaget klager.hun kunne lide hans værdighed.hun kunne godt lide den måde, han ville tjene hende.hun kunne lide den måde, han følte. om at være en hotel vogter.hun kunne lide hans gamle, tunge, ansigt og store hænder.
lide ham hun åbnede døren og kiggede ud.det regnede, hårdere.