The poem ”Aqui venimos a pasar hamb

The poem ”Aqui venimos a pasar hambre y amarguras” is written by Babara Brinson Curiel. The poem is about the the harsh and unfair life, the Mexicans live. The poems settings is not restricted to any specific place, and could take place in any mexcian ghetto in the US. Suffering, the loss of hope and unfamiliar could be a few of the themes.

The poem denigrates mexicans. In the poem, the mexicans have lost all hope and faith. They live in a bad place where nobody likes them, and their work is killing them. The first verse is about the mexicans crossing the border and leaving all hope and love at the border. ” a colgar nuestros ojos y esperanzas de cercos de alambre” - And hang our eyes and expectations, in wired fencing.
In the second verse the mexicans have reached the ghetto they will be living in. It paints a picture of a ghetto without hope and there is nothing they can do about it. And the third verse is about the same thing. Like they suddenly realise that ”the american dream” is not for them.
Verse four tells us that this is the way it has been for generations. Nothing have changed, and for generations the mexicans have been stuck in places, and jobs like this.
The next verse is about is also about the jobs they can get. It is described as a marriage between hunger and soap. ( A marriage between the hungry mexicans and the bad jobs (dishwasher).
In the sixth verse the author refers to the crime rate in the ghettos, with the police in the area at all times. Only few moments to sleep, only to be dirsturbed by sirens. It could also be a way to exhibit the police and their smear campaign against the mexicans.
In verse 7 line 3-4 it says ”a quedarnos boquiabiertos en filas, de uva y fresca” and refers to the job as a person who picks strawberries or grapes, the ”typical” job for an sterotype illgal mexican. In verse 8, it refers to mexicans as a shadow for the moist ground. This a way of dehumanizing the mexicans, and makes the mexicans a tool rather than a human.
The two last verses is about the mexicans dying, cold and alone, far away from home.

The two poems shows two different pictures of the lifes of Mexicans.

The poem ”we would like you to know” is more of an ”enough is enough” statement. Its like the mexicans are rallying together, and will work for a better future, in contrast to our poem where it seems like there is no solution to their problems, because it has been hopeless for so many years. Our poem seems stuck, the people it tells of cant move, back or fourth, as to the other poem, who only moves forward. It tells of the past, and works for a better future.
Both poems is subective, but have different views. Our poem is more like a narrator telling a story, the poem ”we would like you to know” is like a lot of mexicans sending the american people a message.

Results (Danish) 1:

Digtet "Aqui venimos en pasar hambre y amarguras" er skrevet af Dorits Brinson Curiel. Digtet handler om den livets hårde og uretfærdige mexicanerne live. Digte-indstillinger er ikke begrænset til nogen bestemt sted, og kunne tage plads i enhver mexcian ghetto i USA. Lidelse, kunne tab af håb og ukendte være et par af temaerne. Digtet europapolitik mexicanerne. I digtet har mexicanerne mistet alle håb og tro. De bor i et dårligt sted hvor ingen kan lide dem, og deres arbejde er at dræbe dem. Det første vers handler om mexicanerne grænsepassagen og forlader håber og elsker ved grænsen. "en colgar nuestros ojos y esperanzas de cercos de alambre"- og hænge vores øjne og forventninger, i wired hegn. I andet vers har mexicanerne nået den ghetto, de lever i. Det tegner et billede af en ghetto uden håb og der er intet de kan gøre ved det. Og det tredje vers handler om det samme. Som om de pludselig indse, at er "den amerikanske drøm" ikke for dem. Vers fire fortæller os, at dette er den måde, det har været i generationer. Intet har ændret sig, og for generationer mexicanerne har siddet fast i steder og arbejdspladser som dette. Det næste vers handler om handler også om job de kan få. Det er beskrevet som et ægteskab mellem sult og sæbe. (Et ægteskab mellem de sultne mexicanere og de dårlige job (opvaskemaskine).I den sjette vers refererer forfatteren til kriminaliteten i ghettoer, med politi i området på alle tidspunkter. Kun få øjeblikke at sove, kun at være dirsturbed af sirener. Det kunne også være en måde at udstille politiet og deres smædekampagne mod mexicanerne. I vers 7 linje 3-4 it siger "en quedarnos boquiabiertos en filas, de uva y fresca" og henviser til job som en person, der henter jordbær eller druer, den "typiske" job for en klicheer illgal mexicanske. I vers 8 henvises der til mexicanere som en skygge for den fugtige jord. Denne måde af dehumanizing mexicanere, og gør mexicanerne et værktøj og ikke et menneske.De to sidste vers handler om mexicanerne døende, kold og alene, langt væk fra hjemmet. De to digte viser to forskellige billeder af lifes af mexicanerne. Digtet "vi ønsker du at vide" er mere af en "nok er nok"-sætning. Sin gerne mexicanerne er samlingspunkt sammen, og vil arbejde for en bedre fremtid, i modsætning til vores digt hvor det virker som om der ikke er nogen løsning på deres problemer, fordi det har været håbløse i så mange år. Vores digt synes fast, mennesker det fortæller om kan ikke flytte tilbage eller fjerde, andre digtet, som kun bevæger sig fremad. Det fortæller om fortiden, og arbejder for en bedre fremtid. Begge digte er subective, men har forskellige opfattelser. Vores digt er mere som en fortælleren fortæller en historie digtet "vi ønsker du at vide" er som en masse af mexicanerne sender det amerikanske folk en besked.

Results (Danish) 2:

Digtet "Aqui venimos en Pasar Hambre y amarguras" er skrevet af Babara Brinson Curiel. Digtet handler om den barske og uretfærdige liv, mexicanerne lever. Digtene indstillinger er ikke begrænset til nogen bestemt sted, og kunne finde sted i alle Mexcian ghetto i USA. Lidelse, tab af håb og ukendte kan være et par af temaerne. Digtet nedgør mexicanerne. I digtet, har mexicanerne mistet alt håb og tro. De lever i et dårligt sted, hvor ingen kan lide dem, og deres arbejde er at dræbe dem. Det første vers handler om mexicanerne at krydse grænsen og forlader alt håb og kærlighed ved grænsen. "A colgar Nuestros Ojos y esperanzas de CERCOS de Alambre" - og hænge vores øjne og ønsker, kabel hegn. I det andet vers mexicanerne har nået ghettoen, de vil leve i Den tegner et billede af en ghetto uden håb og. der er ikke noget de kan gøre ved det. Og den tredje vers handler om det samme. Ligesom de pludselig indser, at "den amerikanske drøm" er ikke for dem. Vers fire fortæller os, at det er den måde, det har været i generationer. Intet har ændret sig, og i generationer mexicanerne har været fast i steder og lignende jobs. Det næste vers handler om handler også om de job, de kan få. Det beskrives som et ægteskab mellem sult og sæbe. (Et ægteskab mellem de sultne mexicanere og de ​​dårlige job (opvaskemaskine). I sjette vers forfatteren refererer til kriminalitet i ghettoerne, med politiet i området på alle tidspunkter. Kun få øjeblikke til at sove, kun for at blive dirsturbed af sirener. Det kunne også være en måde at udstille politiet og deres hetz mod mexicanerne. I vers 7 linie 3-4 står der "en quedarnos boquiabiertos en FILAS, de uva y fresca" og henviser til jobbet som person der samler jordbær eller vindruer, den "typiske" job for en klicheer illgal mexicansk. I vers 8, henviser det til mexicanere som en skygge for den fugtige jord. Denne måde dehumanizing mexicanerne, og gør mexicanerne et værktøj snarere end en menneske. De to sidste vers handler om mexicanerne døende, kold og alene, langt væk hjemmefra. De to digte viser to forskellige billeder af Foredragene af mexicanere. Digtet "Vi vil gerne at du skal vide" er mere af en "nok er nok "erklæring. Dens gerne mexicanerne er at samles, og vil arbejde for en bedre fremtid, i modsætning til vores digt, hvor det ser ud som om der ikke er nogen løsning på deres problemer, fordi det har været håbløs i så mange år. Vores digt synes fast, de folk, det fortæller om cant flytte, ryg eller fjerde, som til den anden digt, som kun bevæger sig fremad. Den fortæller om fortiden, og arbejder for en bedre fremtid. Begge digte er subective, men har forskellige synspunkter. Vores digt er mere som en fortæller fortæller en historie, digtet "Vi vil gerne at du skal vide" er som en masse mexicanere sende det amerikanske folk en besked.

Results (Danish) 3:

Digtet "Hotels restaurant Aqui venimos en Pasar Filipine hambre y amarguras" er skrevet af Babara Brinson Curiel. Digtet handler om den hårde og uretfærdige liv, mexicanerne levende. Digte indstillinger ikke er begrænset til et bestemt sted, og kan finde sted i alle mexcian ghetto i USA. Lidelser, tab af håb og fremmede kunne være et par af temaerne.

Digtet jagten på mexicanerne. I digtet.Mexicanerne har mistet alt håb og tro. De bor i et dårligt sted, hvor ingen kan lide dem, og deres arbejde dræber. Det første vers handler om mexicanerne krydser grænsen og efterlader alle håb og kærlighed ved grænsen. " En colgar nuestros ojos y esperanzas de cercos de alambre" - og hænge vores øjne og forventninger i kablet indhegning.
I andet vers mexicanerne har nået den ghetto de vil bo i. Det tegner et billede af en ghetto uden håb, og der er ikke noget de kan gøre ved det. Og det tredje vers handler om det samme. Ligesom de pludselig indser, at "den amerikanske drøm" er ikke for dem.
Vers fire fortæller os, at det er den måde, som det har været i generationer. Intet har ændret sig.Og for de kommende generationer af mexicanerne har siddet fast i steder og arbejdspladser.
Det næste vers handler om handler også om arbejdspladser, som de kan få. Det er beskrevet som et ægteskab mellem sult og sæbe. ( ET ægteskab mellem den sultne mexicanerne og dårlige job (opvaskemaskine) .
i sjette vers forfatteren refererer til kriminalitet i ghettoer med politiet i det område på alle tidspunkter.Kun nogle få øjeblikke at sove, kun dirsturbed af sirener. Det kan også være en måde at udstille politiet og deres hetz mod mexicanerne.
I vers 7 linje 3-4 står der "en quedarnos boquiabiertos eget filas, de uva y fresca" og refererer til det job, som en person, der besvarer jordbær eller druer, den "typiske" job for en klicheer til illgal mexicanske. I vers 8.Det refererer til mexicanere som en skygge i fugtig jord. Det er en måde for umenneskelige mexicanerne, og gør mexicanerne et værktøj i stedet for en menneskelig.
de to sidste vers handler om mexicanerne dør, kold og alene, langt væk fra hjemmet.

To digte viser to forskellige billeder af liv for mexicanerne.

Digtet "vi ønsker du at kende" er mere en "nok er nok" -sætning.Det er ligesom mexicanerne samler sammen, og vil arbejde for en bedre fremtid, i modsætning til vores digt hvor det ser ud som om der ikke er nogen løsning på deres problemer, fordi det er håbløst for så mange år. Vores digt synes sidder fast, det fortæller af overhøjde flytte tilbage eller fjerde, som til andre digt, der kun bevæger sig fremad. Det fortæller om fortiden, og arbejder for en bedre fremtid.
Begge digte er subective, men har forskellige synspunkter. Vores digt er mere som en fortæller fortæller en historie, et digt "vi ønsker du at kende" er ligesom mange mexicanere sender det amerikanske folk et budskab.